Scene 2B - Helgi beder om at blive løst fra sit ridderløfte, så han kan komme sin far til undsætning
Roller: Fortæller, kong Karl, Erik, Roland og Helgi
 Fortæller:Helgi beder om at måtte få foretræde for kongen. Han vil bede om at blive løst fra sit ridderløfte, så han kan komme sin far til undsætning.
Helgi:
Høje konge! At tjene dig har været mit højeste ønske, og jeg har svoret at tjene dig. Men nu vil jeg bede dig om at blive sat fri fra min ed. Danermarken er under angreb, og drot Gøtrik er truet. Hvis du vil løse mig, vil jeg drage med Erik Jarlssøn tilbage og kæmpe mod Harald Røde og hans bersærker, så der igen kan herske fred i Danermarken.
Kong Karl:
Helgi Daner, du står mit hjerte meget nær, og jeg skylder dig mit liv. Det vil være smerteligt for mig at skulle undvære dig. Hvordan kan du ønske at svigte mig til fordel for en far, der har tilsidesat dig og ladet dig i stikken?
Helgi:
Kun døden bør forhindre en søn i at komme sin fader til undsætning. Jeg vil ikke kunne leve med at vide, at jeg svigtede ham, da han havde allermest brug for hjælp.
Kong Karl:
Helgi Daner – jeg synes om dit mod og din ærlighed. Jeg vil ikke løse dig fra din ed. Men jeg vil give dig lov til drage nordpå for at hjælpe med at knuse Harald Røde. Og jeg vil endda give tilladelse til, at de riddere, der måtte ønske det, følger dig. Blot ønsker jeg, at I alle er tilbage hertil næste sommer, når vi atter drager på togt.
Helgi:
Høje konge, jeg takker mange gange for den mulighed for at handle ærefuldt både som søn og som ridder. Og jeg lover at vende tilbage til deres tjeneste, når Harald Røde er besejret.
Fortæller:
Helgi drager nu nordpå sammen med Erik. Med ham følger Oliver, Roland og mange andre af frankerrigets kampvante riddere. Hjemme i Danermarken har Harald Røde omringet og belejret kongsgården.
Helgis folk slår sig sammen med Eriks vikinger. De angriber Harald Rødes hær af bersærkerne, og efter en hård kamp vinder de slaget.
Inde i kongsgården er kong Gøtrik hårdt såret, og efter få timer dør han. Nu står Danermarken uden konge.
Erik:
Gøtrik var en ringe konge, men han kæmpede tappert til sidst. Lad os håbe, at han får en plads i Valhal!
Roland: (muntert)
Ja – Paradiset er jo nok lukket for en hedning og en barbar som ham. Så det er godt, at I har jeres eget sted, man kan drage hen efter døden. Men hvad skal der nu ske i Danermarken? Hvem skal være konge, nu hvor både Gøtrik og Harald er væk?
Erik:
Den rette arvtager til tronen er kongens ældste søn. Det er dig Helgi! Du er Danermarkens nye konge.
Helgi:
Nej! Jeg ønsker ikke at være konge. Jeg har hjulpet Gøtrik, som jeg lovede – det må være nok.
Roland:
Desuden lovede du kong Karl at vende tilbage. Den tillid kongen har vist dig, må du ikke misbruge. Lad danerne vælge en ny konge, og tag din retmæssige plads blandt os riddere. Det er hér, du hører hjemme.
Erik:
Der vil aldrig blive enighed om, hvem der skal være konge, hvis du ikke påtager dig ansvaret, Helgi. Alle slægterne vil pege på deres egen høvding. Enten bliver der krig, eller også falder kongeriget fra hinanden. Uden en stærk konge, er vi sårbare over for vores fjender. Hvis du drager væk igen, så svigter du dit folk!
Helgi:
Mit folk!? Jeg ved ikke, hvem mit folk er. I gav mig bort som gidsel, da jeg var en dreng. Nu skal jeg pludselig være leder og konge.
Roland:
Du er en fantastisk ridder Helgi. Vi har brug for dig. Kongen har brug for dig.
Erik:
Frankerrigets konge har mange riddere, så han klarer sig nok uden dig, selvom du er nok så tapper. Men her er det kun dig, der kan skabe fred i landet!
Hvad skal Helgi gøre?
• Erik mener, at Helgi har et ansvar og en forpligtigelse over for Danermarken.
Hvad mener I?
• Hvad vinder Helgi ved at tage opgaven på sig og lade sig indsætte som konge?
• Hvad mister han?
• Hvilken beslutning er den mest fornuftige?
• Hvad vil Helgi gøre, hvis han skal følge sit hjerte?
• Hvad mener I er den rigtige beslutning?
Diskuter med hinanden, lyt til hinandens argumenter og træf derefter en fælles
beslutning. Begrund jeres beslutning.
I denne øvelse skal I ikke blive i rollerne, men diskutere med hinanden som
jer selv. Altså, hvad ville I selv gøre, hvis I stod i denne situation? | 
